Jeg er en universitetsuddannet psykolog med en 3-årig psykoterapeutisk efteruddannelse. Er autoriseret og er medlem af Dansk Psykologforening. Derudover har jeg en sundhedspsykologisk specialistuddannelse. (Sundhedspsykologien er en disciplin indenfor psykologien, der beskæftiger sig med sammenhængen mellem den fysiske krop, det psykologiske og forholdet til omgivelserne).

Jeg har arbejdet i næsten 20 år indenfor den del af hospitalsvæsenet, som tager sig af fysisk sygdom. har både været ansat indenfor børne- og voksenområdet, og klienterne har været patienterne selv, men også deres pårørende og nærmeste. Jeg har i dag et deltidsarbejde på Rigshospitalet, hvor jeg arbejder med klienter med kroniske smerter.

Min måde at være psykolog på og behandle psykisk belastning er formet af uddannelsen, mange års erfaring fra arbejdslivet og fra mit eget liv. Det er godt at tage udgangspunkt i de svære oplevelser, som også er en del af en psykologs personlige liv. Tage ved lære af det, som har betydet smerte og lidelse, men især også at bide mærke i, hvordan man er kommet fremad og videre i livet.

Når man har taget en psykoterapeutisk efteruddannelse, har man selv været i en længerevarende terapi, og dette er også en sikkerhed for, at man har prøvet klientrollen selv og ved, hvad der er væsentligt for at opnå tryghed og terapeutisk udbytte. Dette er også en vigtig del af mine forudsætninger.

 


Psykologhuset Blegdammen, Blegdamsvej 112 a, 2100 København Ø., Mobil: 20 87 74 04, elsabencke@elsabencke.dk