![]() |
|||
|
|
Den form for behandling, som jeg tilbyder, former sig væsentligst som en samtale. Gennem samtalen, som tager ca. 50 minutter, forsøger vi sammen at komme dybere ind i det, der er svært, og finder på måder at få det svære til at blive lettere. Løsningerne er bestemt ikke altid konkrete råd og ’redskaber’, men meget oftere at komme til at se anderledes på problemerne, finde nye vinkler, få orden og struktur på det kaos, som man tit oplever omkring det, der er svært. Ofte vil klienten få en slags opgave at gå videre med, ting at tænke over eller ting at gøre mellem samtalerne. Dette er led i udforskningen af problemet og afprøvningen af, hvordan man måske kan komme ud af det eller få det bedre med det. Psykologen kan tilbyde sin ekspertise, men det er også klienten, der er nødt til at arbejde med sig selv, hvis der skal komme et resultat ud af samtalen. Samtidig er den første samtale den, hvor klienten danner sig et indtryk af psykologen og finder ud af, om der synes at være en god kemi, om man føler sig forstået, og om man har lyst til at fortsætte samtalerne. Et godt samarbejde er forudsætningen for et udbytte af psykologisk behandling. Hvor længe en behandling foregår besluttes i fællesskab mellem psykolog og klient ud fra en vurdering af udbyttet, men klienten kan selvfølgelig til enhver tid afslutte forløbet.
|
|
Psykologhuset Blegdammen, Blegdamsvej 112 a, 2100 København Ø., Mobil: 20 87 74 04, elsabencke@elsabencke.dk |
|||